TV-lægen chokerer: Nej til kemoterapi

Af Torben Bagge

– Hvis jeg får kræft, vil jeg nægte at modtage almindelig behandling med kemoterapi. Jeg mener, behandlings-resultaterne er for dårlige. Og at alt for mange dør af selve behandlingen.

Carsten Vagn-Hansen, kendt radio- og tv-læge, provokerer med dette standpunkt i en ny bog om kræftbehandling, som udkommer nu.2324860-krfthoved-carsten-vagn-hansen[1]

Tv-lægen mener, at kemoterapi i medierne ofte fremstilles i et alt for rosenrødt lys over for patienterne:

– Det er jo indlysende, at det er en dårlig idé at angribe og ødelægge kroppens immunsystem, der er vores bedste aktiv i kampen mod de kræftceller, der hele tiden opstår i kroppen, også hos raske mennesker. Giften rammer jo ikke kun kræftcellerne, men også de raske celler. Der er meget, der nu tyder på, at man kan leve længere og bedre uden behandling, hvis man får kræft, siger han i bogen ‘Kræft er ikke nogen sygdom’, der udkommer på forlaget Hovedland.

Kemo giver begrænset udbytte

I bogen, der er skrevet af den tysk-amerikanske læge og kræftforsker Andreas Moritz, fremlægges nye forsknings-resultater, som viser et begrænset udbytte af kemobehandlingen.

Kun mellem to og fire procent af de kræftramte, som behandles med kemo på verdensplan, kan senere erklæres raske.

– Undersøgelser viser, at kræftpatienter, som afslår kemoterapi og strålebehandling, i virkeligheden lever op mod fire gange længere end behandlede kræfttilfælde, skriver kræftforskeren.

Samtidig med at behandlingen ser ud til at svigte i mange tilfælde, indeholder bogen omvendt det positive budskab, at meget kræft forsvinder spontant, helt af sig selv – uden nogen som helst behandling.

Producerer kræftceller under stress

– Der går ikke en dag, uden at kroppen fremstiller millioner af kræftceller. Nogle mennesker, som midlertidigt er under alvorlig stress, producerer flere kræftceller end normalt og danner klynger af kræftceller, som forsvinder igen, når personen får det bedre, siger Andreas Moritz, der i sin bog fremlægger en teori om, at kræft hovedsagelig opstår, fordi celler ikke får ilt og næring nok og derfor må leve af kroppens affaldsstoffer.2324860-krfthoved-carsten-vagn-hansen[1]