Irisanalyse

Historien

Irisanalyse blev for første gang skriftligt omtalt i år 1670, hvor Theodor Kriege fra Dresden i Tyskland beskriver irisanalyse i sin bog “Chiromatica media”.

I nyere tid er foregangsmændene inden for irisanalyse den ungarske Dr. Ignatz von Peczely (1826-1911). Han fandt som 8 årig en ugle i haven, der sad fast i en snor eller en fælde. I et forsøg på at redde uglen kom han til at brække benet på den og opdagede at der kom et sort punkt i øjet på den. Han beholdt uglen i haven, helbredte den og lagde mærke til, at imens den kom sig forsvandt det sorte mærke i øjet og der kom forskellige hvide streger og til sidst var der kun en lille sort prik.
Senere som voksen undersøgte han mange journaler på sygehusene og sammenlignede dem med patienternes iris.

Kvaksalveri?

Han siges at have “født” irisanalysen i 1861, men blev hurtigt anset for at være kvaksalver og kom for retten. Anklageren sagde at det var rent bedrageri. Han blev dog selv irisanalyseret, og det viste sig, at Dr. Ignatz von Peczaly kunne se en masse ting hos ham, som var rigtige, og på den måde slap han for videre tiltale.
Ca. på samme tid, i 1893 udgaven svensker ved navn Nils Liljequist sin bog “Om Ögendiagnosen”. Man mener ikke at han kendte noget til Dr. Ignatz von Peczely’s arbejde.

Vor tids eksperter

I vor tid er det den tyske Dr. Jocef Deck og den amerikanske Dr. Berhard Jensen, som har været førende inden for irisanalyse.
Hele denne forskning kulminerede i et naturvidenskabeligt bevis for irisanalysen i 1953.
Det blev bevist af den tyske Dr. Lang på det anatomiske institut, at der er en direkte nerveforbindelse fra iris over hjerne og rygmarv, til organer. Organerne sender således via nerveforbindelser reflektoriske tegn til iris.

Hvad kan og er irisanalyse

Øjnenes iris fungerer som et forlænget nervesystem fra hjernen, der reagerer udfra impulser på kemiske og psykiske forandringer i kroppen. Hver en del af kroppen står således i forbindelse med øjets iris.
Irisanalysen kan derfor bruges til at følge og se tilstanden i kropsvævet og organerne, samt til at analysere områdernes struktur og styrke. Herved kan eventuelle svagheder iagttages og udfra analysen reguleres – også inden den enkelte person selv rent fysisk kan registrere at der er noget galt.
Denne “væren på forkant” kan kun lade sig gøre, fordi ubalancer på et meget tidligt tidspunkt aftegnes i irisen.
Det samme gælder også svagheder der er arveligt betinget.
Irisanalysen arbejder mod at kunne skelne forskellige stadier af vævsinflamationer/betændelser, tilstande der er akutte, subakutte, kroniske og degenerative og ikke mindst hvor de er lokaliseret i kroppen.

Irisen kategoriserer ikke

Pas på, som nybegynder at give en “sygdom” navn. Irisanalyse sætter ikke navn på de forskellige tegn. Irisen henviser til hvad der er i ubalance.
Derfor vil man selvfølgelig med tiden få et kendskab til de forskellige tegn i irisen, så man sammen med anamnesen og andre former for diagnosetyper kan sætte navn på det man ser i irisen.
Ændringer i irisen kan registreres meget hurtigt, dog afhængigt af den enkelte person.
Et operationstegn vil for det meste ikke vise sig i irisen, hvis operationen er foretaget under fuld narkose, da narkosen lukker for nerveimpulserne.

Hvad afslører irisen?

Organerne befinder sig ikke helt nøjagtigt som det fremgår af topografiens angivne punkter, så lad være med at lære det hele udenad, brug det kun som henvisninger. Et sundt organ viser sig aldrig i iris. Du kan ikke med nøjagtighed se specifikke medicinrester, fordi der findes så mange forskellige. Graviditeter kan ikke ses, fordi det ikke er en sygdom. Man kan evt. registrere en øget aktivitet i livmoderområdet. Og du kan ikke se hvor gammel en person bliver.

Topografien

Det autonome nervesystem opdeler iris i to områder: Indenfor er mave; og tarmområdet. Udenfor er resten af kroppen.
Samtidig styrer det autonome nervesystem pupillens reaktion.
Inden for det autonome nervesystem overlapper mave og tarm hinandens områder og strukturen i irisen er ofte lidt grovere her, da mave og tarm normalt er af en svagere konstitution end resten af kroppen.
Det autonome nervesystem er sjældent så tydeligt aftegnet i øjet som ud fra topografien, ej heller ligger det altid ca. 1/3 ude fra pupillen målt i forhold til resten af øjet.

irisanalyse i Kolding og Herlev

Dette er en skematisk opdeling af iris og selvfølgelig ses de forneden beskrevne streger ikke i det rigtige øje, kun det autonome nervesystem er synligt.

Irisanalyse