Faste

Hvad sker der i kroppen når man faster? Hvordan gør man – og hvor længe?

Personligt har jeg aldrig brudt mig om de såkaldte “detox-kure”. Detox står jo for “afgiftning”, men de får ofte et lidt fanatisk præg og bliver for ekstreme. Jeg har ikke fundet noget dokumentation hverken for eller imod dem, men gennem 40 års klinisk arbejde har jeg set patienter, der faktisk har taget skade af mere eller mindre bizarre detox-kure.

En mere sikker, fredelig og harmonisk metode er, at detoxe sit liv gennem hele livet. Hermed mener jeg, at man ganske enkelt skal tænke sig om hver eneste dag og undgå kemikalier i sin mad, lade være med at ryge og passe på med de kemikalier og tungmetaller, man er tvunget til at håndtere i sin dagligdag.

En anden sikker og meget effektiv måde at afgifte sig på, er faste.

Det er verdens ældste afgiftningsmetode, men meget overset i det etablerede sundhedsvæsen. Der er ikke meget forskning at finde om faste som metode, men der er beskrevet en række fysiologiske ændringer i kroppen, som kan være af stor nytte, og så er faste først og fremmest ganske ufarligt for raske personer, – naturligvis med mindre de er anorektiske, altså udmarvede med et BMI under 18.

Gravide og børn skal selvfølgelig heller ikke faste.

For alle os andre mere eller mindre trivelige, er nogle dages faste værd at prøve. Og hvis man får smag for det, kan man prøve en uges tid.

 

Hvad sker der i kroppen?

Mange tror, at det er lige så godt, blot at spise mindre, – en lavkalorie diæt. Men det er det ikke.

Hvis man spiser mindre, så vil kroppen i løbet af nogle uger begynde at skrue ned for kalorieforbrændingen, og det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil tabe sig. Så vil man jo foretrække fuld fart på forbrænding af kalorierne.

Og det er lige præcis det, der sker ved fuldstændig faste, blot suppleret med vand. Kroppen vil fortsætte med at forbrænde samme mænge kalorier i flere dage, men efter 3-4 dage vil den skifte brændstof. De første dage forbrænder kroppen et sukkerstof, glycogen, som er lagret i leveren. Men derefter skifter den gear. I stedet for at forbrænde kulhydrater vil kroppen nu begynde at forbrænde fedt, og det er der heldigvis rigeligt af i de fleste af os. Kroppen vil fortsætte med at forbrænde samme (eller lidt højere) kaloriemængde, men nu som fedt, og fedtet indeholder rigtig mange kalorier. Faktisk indeholder hvert gram fedt ca. 7 kilokalorier, så der er nok at tage af.

”Jamen vi skal da ha’ noget at spise hver dag…”

Næh. Det behøver vi på ingen måde. Hvis vi skruer tiden nogle tusind år tilbage, så spiste mennesker jo kun, når der var mad, – og det var der ikke altid, som det er i dag, hvor vi kan gå i Netto døgnet rundt. Der kunne gå dage og uger, hvor der ikke var byttedyr eller andet mad at finde, så det var almindeligt, at de i lange perioder ikke kunne få noget at spise. Og det er lige præcis det, som kroppens fedtdepoter er beregnet til.

 

Hvordan faster man?

Man lader være med at spise noget som helst eller drikke noget, der indeholder kalorier, specielt kulhydrater. Og så sørger man for at få rigeligt vand, te eller kaffe, naturligvis uden sukker eller mælk.

Den første dag er let nok. På andendagen føler man sulten nage. Bedst er det at stå den igennem, men hvis man er helt desperat, så kan man lave en “fedt-smoothie”, som nogen bruger sammen med kaffe: Man tager en spiseskefuld kokosolie eller MCT-olie, en spiseskefuld smør, et helt æg, og fylder op med varm kaffe. Ingen sukker! Det hele blendes med en stavblender, og så har man en velsmagende (!) drik, som indeholder en masse kalorier, men som ikke udløser et insulinrespons, som hvis man f.eks. spiste brød. Det betyder at forbrændingen fortsætter på fuld kraft, og at man føler sig mæt uden at ødelægge fasten.

Når først der er gået 3-4 dage, og kroppen er begyndt at forbrænde fedt, så er det værste overstået, for i fedtet er der rigeligt med energi at tage af. Sulten er væk og man har masser af energi.

 

Faste er også OK for diabetikere

Nøglen er at holde insulinproduktionen nede. Insulin bestemmer blandt andet, om man skal opbygge depoter, eller om man skal tære på sine depoter. Hvis man har diabetes-2 er det derfor en særdeles god idé at faste en gang imellem. Man skal blot passe på med eventuel diabetesmedicin.

Under faste vil blodsukkeret naturligt rasle ned, og så vil man få mindre og mindre behov for sin diabetesmedicin. Så det er vigtigt, man holder godt øje med sit blodsukker, så det ikke bliver for lavt.

Det samme sker, hvis man har for højt blodtryk og tager medicin for det. Blodtrykket vil naturligt falde, og så er det uheldigt at tage medicin, hvorfor man skal få taget sit blodtryk hyppigt, hvis man er medicineret for det.

 

Hvor længe skal man faste?

Egentlig er der ingen viden om, hvor længe, man kan faste. I gamle dage sagde man, at man kan højst gå 3 dage uden søvn, en uge uden vand og 3 uger uden mad.  Men det holder ikke. Der er mennesker, der har fastet i månedsvis uden at tage skade af det. Men det skal man ikke starte med.

Hvis man aldrig har prøvet at faste, kan man starte med et par dage. Hvis man føler sig skidt tilpas ved det, så stopper man og venter et par uger, til man prøver igen. Hvis det går godt, skal man nøjes med en uges faste første gang.

Når man skal begynde at spise igen efter en fasteperiode, så skal man ikke starte med det lækre kæmpemåltid, som man har drømt om hele ugen. Man skal starte småt og med letfordøjelige fødevarer.  “Start low – go slow”.

 

God fornøjelse.