Kategoriarkiv: Aktuelt

USA indrømmer: Ja, hash kan dræbe kræftceller.

Det amerikanske kræft-institut anerkender nu cannabis som kræftbehandling

Det har længe været en velkendt teori blandt forskellige konspirationsteoretikere, men nu erkender den amerikanske regering officielt, at cannabis rent faktisk er i stand til at slå kræftceller ihjel.

På regeringens officielle hjemmeside om kræftråd er der nemlig netop blevet tilføjet et helt afsnit om cannabis og cannabinoider, skriver blandt andre britiske Metro.

Se også: Søs Egelind om cannabis-afsløring: Det er vildt

På hjemmesiden lyder rådet fra landets nationale kræftinstitut, at ’cannabinoider kan være anvendeligt til at behandle bivirkninger af kræft og som kræftbehandling’ ved enten at ryge det, spise det i bagværk, drikke det i teen eller ved at spraye det på tungen.

Især dette afsnit på den amerikanske regerings officielle hjemmeside med kræftråd neskriver, hvordan cannabis han dræbe kræftceller og hæmme deres vækst. (Screenshot fra www.cancer.gov)

Især dette afsnit på den amerikanske regerings officielle hjemmeside med kræftråd neskriver, hvordan cannabis han dræbe kræftceller og hæmme deres vækst. (Screenshot fra www.cancer.gov)

’Studier med mus og rotter har vist, at cannabinoider kan hæmme tumorvækst ved at dræbe cellerne, blokere cellevækst, og blokere udviklingen af de blodkar, som tumorer skal bruge for at vokse. Laboratorie- og dyre-studier viser, at cannabinoider kan være i stand til at dræbe kræftceller, mens det beskytter normale celler’, står der blandt andet på hjemmesiden.

Info-siden beskriver desuden, hvordan kræftceller i forsøgsmus blev slået ihjel, da de blev udsat for cannabis. Som eksempler på rusmidlets helbredende effekt nævner kræft-instituttet endda også, at hash kan virke anti-inflammatorisk, at det kan blokere cellevækst, og at det kan lindre de muskelsammentrækninger, som forekommer hos mange sklerosepatienter.

Nivi har en drøm: Vil leve af gymnastik

Der er åbnet et nyt institut i Kolding, hvor man kan gå til den individuelle gymnastikform mensendieck. 39-årige Nivi Lydersen står bag.

Der er spejle på alle vægge i det lille lokale, hvor Nivi Lydersen pr. 1. februar har åbnet sit mensendieckinstitut. Det ene af spejlene er endda på hjul, så det kan vendes i alle retninger.

Hvis man vælger at gå til mensendieckgymnastik, så er det nemlig af med kludene og fuldt fokus på kroppen, mens man arbejder.

– Når du laver bevægelserne, og samtidig kan både se og føle, hvordan de gøres rigtigt, så er det en stor hjælp til at huske, forklarer Nivi Lydersen.

Hun har selv gået til mensendieckgymnastik i mere end 10 år, og for halvandet år siden blev hun uddannet mensendiecklærer. Det er en privat uddannelse, som man gennemfører i løbet af halvandet år på weekendkurser i Birkerød.

Institut nummer to

 

Under uddannelsen og efterfølgende har Nivi undervist i mensendieck i sit hjem i Skanderup, men nu er tiden kommet til at udvide forretningen.

– Med tiden vil jeg gerne kunne satse 100 pct. på mensendieck. Lige nu underviser jeg i Skanderup mandag og torsdag. Om onsdagen holder jeg så åbent i Kolding hele dagen. Min drøm er, at jeg kan bruge al min tid på mensendieck, men jeg regner ikke med at få overskud i forretningen før om tidligst et år. Alt hvad jeg tjener bliver investeret i firmaet, fortæller Nivi Lydersen.

Hun er uddannet farmakonom og har i mange år arbejdet på apotek. Lige nu er hun jobsøgende, samtidig med at hun driver firmaet Go Holdning.

 

Gymnastik i hverdagen

Mensendieck er en gammel bevægelsessystem som sigter på at fremme kropsbevidsthed og skabe balance i kroppen. Undervisningen foregår som enetimer.

– Det er ikke sådan, at du bliver sendt hjem med besked om at lave gymnastik i 10 minutter på gulvet hver dag derhjemme, for det er meget få mennesker, der overholder det. I stedet arbejder vi med dine daglige bevægelser, så du kan lære at gøre dem rigtigt og på den måde arbejde løbende med at forbedre din krop, siger Nivi Lydersen.

Som udgangspunkt går eleverne til gymnastik en gang om ugen.

Få en sund og flot krop med Mensendieck

Det er med meget stor glæde og stolthed at jeg nu kan fortælle dig, at Nivi Lydersen er startet her på klinikken.

Nivi er uddannet Mensendick lærer og har lavet et superflot tilbud til dig der vil starte her i Kolding.

Nivi har i flere år drevet sin klinik i Lunderskov, men for dig der bor i Kolding eller synes det er nemmere at køre til Kolding, har hun nu åbnet klinik her hos Heilpraktikken.

Introtilbud i Kolding – 1. måned til kr. 500 – Normalpris kr. 780

Når du går til Mensendieck lære du at bevæge dig ubesværet.

Hverdagens bevægelser bliver til træning, der bygger op og styrker dine muskler, sener, led og knogler.

Mensendieck er for alle, uanset alder, og det giver

  • Styrke og bedre balance/ Fysisk og psykisk velvære
  • Færre smerter / Smidighed og vitalitet
  • En god holdning og flot udstråling
  • Gymnastik, stille og roligt

Alle kan lære et nyt og hensigtsmæssigt bevægelses mønster og dermed komme smerter og begrænsninger til livs!

Du vil opdage at de nye bevægelser er med dig 24 timer i døgnet og din krop vil elske dig for det!

Læs mere her

Faste

Hvad sker der i kroppen når man faster? Hvordan gør man – og hvor længe?

Personligt har jeg aldrig brudt mig om de såkaldte “detox-kure”. Detox står jo for “afgiftning”, men de får ofte et lidt fanatisk præg og bliver for ekstreme. Jeg har ikke fundet noget dokumentation hverken for eller imod dem, men gennem 40 års klinisk arbejde har jeg set patienter, der faktisk har taget skade af mere eller mindre bizarre detox-kure.

En mere sikker, fredelig og harmonisk metode er, at detoxe sit liv gennem hele livet. Hermed mener jeg, at man ganske enkelt skal tænke sig om hver eneste dag og undgå kemikalier i sin mad, lade være med at ryge og passe på med de kemikalier og tungmetaller, man er tvunget til at håndtere i sin dagligdag.

En anden sikker og meget effektiv måde at afgifte sig på, er faste.

Det er verdens ældste afgiftningsmetode, men meget overset i det etablerede sundhedsvæsen. Der er ikke meget forskning at finde om faste som metode, men der er beskrevet en række fysiologiske ændringer i kroppen, som kan være af stor nytte, og så er faste først og fremmest ganske ufarligt for raske personer, – naturligvis med mindre de er anorektiske, altså udmarvede med et BMI under 18.

Gravide og børn skal selvfølgelig heller ikke faste.

For alle os andre mere eller mindre trivelige, er nogle dages faste værd at prøve. Og hvis man får smag for det, kan man prøve en uges tid.

 

Hvad sker der i kroppen?

Mange tror, at det er lige så godt, blot at spise mindre, – en lavkalorie diæt. Men det er det ikke.

Hvis man spiser mindre, så vil kroppen i løbet af nogle uger begynde at skrue ned for kalorieforbrændingen, og det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil tabe sig. Så vil man jo foretrække fuld fart på forbrænding af kalorierne.

Og det er lige præcis det, der sker ved fuldstændig faste, blot suppleret med vand. Kroppen vil fortsætte med at forbrænde samme mænge kalorier i flere dage, men efter 3-4 dage vil den skifte brændstof. De første dage forbrænder kroppen et sukkerstof, glycogen, som er lagret i leveren. Men derefter skifter den gear. I stedet for at forbrænde kulhydrater vil kroppen nu begynde at forbrænde fedt, og det er der heldigvis rigeligt af i de fleste af os. Kroppen vil fortsætte med at forbrænde samme (eller lidt højere) kaloriemængde, men nu som fedt, og fedtet indeholder rigtig mange kalorier. Faktisk indeholder hvert gram fedt ca. 7 kilokalorier, så der er nok at tage af.

”Jamen vi skal da ha’ noget at spise hver dag…”

Næh. Det behøver vi på ingen måde. Hvis vi skruer tiden nogle tusind år tilbage, så spiste mennesker jo kun, når der var mad, – og det var der ikke altid, som det er i dag, hvor vi kan gå i Netto døgnet rundt. Der kunne gå dage og uger, hvor der ikke var byttedyr eller andet mad at finde, så det var almindeligt, at de i lange perioder ikke kunne få noget at spise. Og det er lige præcis det, som kroppens fedtdepoter er beregnet til.

 

Hvordan faster man?

Man lader være med at spise noget som helst eller drikke noget, der indeholder kalorier, specielt kulhydrater. Og så sørger man for at få rigeligt vand, te eller kaffe, naturligvis uden sukker eller mælk.

Den første dag er let nok. På andendagen føler man sulten nage. Bedst er det at stå den igennem, men hvis man er helt desperat, så kan man lave en “fedt-smoothie”, som nogen bruger sammen med kaffe: Man tager en spiseskefuld kokosolie eller MCT-olie, en spiseskefuld smør, et helt æg, og fylder op med varm kaffe. Ingen sukker! Det hele blendes med en stavblender, og så har man en velsmagende (!) drik, som indeholder en masse kalorier, men som ikke udløser et insulinrespons, som hvis man f.eks. spiste brød. Det betyder at forbrændingen fortsætter på fuld kraft, og at man føler sig mæt uden at ødelægge fasten.

Når først der er gået 3-4 dage, og kroppen er begyndt at forbrænde fedt, så er det værste overstået, for i fedtet er der rigeligt med energi at tage af. Sulten er væk og man har masser af energi.

 

Faste er også OK for diabetikere

Nøglen er at holde insulinproduktionen nede. Insulin bestemmer blandt andet, om man skal opbygge depoter, eller om man skal tære på sine depoter. Hvis man har diabetes-2 er det derfor en særdeles god idé at faste en gang imellem. Man skal blot passe på med eventuel diabetesmedicin.

Under faste vil blodsukkeret naturligt rasle ned, og så vil man få mindre og mindre behov for sin diabetesmedicin. Så det er vigtigt, man holder godt øje med sit blodsukker, så det ikke bliver for lavt.

Det samme sker, hvis man har for højt blodtryk og tager medicin for det. Blodtrykket vil naturligt falde, og så er det uheldigt at tage medicin, hvorfor man skal få taget sit blodtryk hyppigt, hvis man er medicineret for det.

 

Hvor længe skal man faste?

Egentlig er der ingen viden om, hvor længe, man kan faste. I gamle dage sagde man, at man kan højst gå 3 dage uden søvn, en uge uden vand og 3 uger uden mad.  Men det holder ikke. Der er mennesker, der har fastet i månedsvis uden at tage skade af det. Men det skal man ikke starte med.

Hvis man aldrig har prøvet at faste, kan man starte med et par dage. Hvis man føler sig skidt tilpas ved det, så stopper man og venter et par uger, til man prøver igen. Hvis det går godt, skal man nøjes med en uges faste første gang.

Når man skal begynde at spise igen efter en fasteperiode, så skal man ikke starte med det lækre kæmpemåltid, som man har drømt om hele ugen. Man skal starte småt og med letfordøjelige fødevarer.  “Start low – go slow”.

 

God fornøjelse.

 

Magnesium

Hvordan er det nu, det er med det magnesium?

Den kloge læser af disse artikler ved naturligvis godt, at man ikke bør tage calcium uden samtidigt at tage magnesium.
Men desto mere overraskende er det, at langt de fleste af de mænd og især kvinder, som tager kalktilskud mod knogleskørhed, tager det uden magnesium.

Og hvorfor er det nu så vigtigt?

Lad mig forklare lidt om en af magnesiums vigtige roller i kroppen.

Cellevæggen

I cellevæggen sidder et hav af receptorer, kanaler og kontaktpunkter, som hele tiden kommunikerer med den omgivende vævsvæske eller cellepopulation. En af disse kanaler er Calciumkanalen.

Calciumkanalen er vigtig for at sørge for, at calciumkoncentrationen inde i cellen er korrekt. Calcium er livsvigtigt, men det er vigtigt, at det kommer de rigtige steder hen i kroppen, -altså specielt til knoglerne.

Uden for cellen er calciumkoncentrationen ca. 10.000 gange så høj som inde i cellen. Her taler vi naturligvis ikke om knogleceller, men stort set alle de andre celler i kroppens ”bløde væv”.

I calciumkanalen sidder et magnesium-molekyle, der fungerer som en bolt i en lås. Hvis calcium vil ind i cellen, så lukker den i. Cellens indre kan nemlig ikke tåle for meget calcium. Hvis koncentrationen bliver for høj, kan cellen gå i krampe, og på længere sigt vil cellens kraftværk, mithocondrierne, tage skade, mister sin Q10, og cellen vil miste sin energi.

Kaffe og magnesium

Tænk bare på hvad der vil ske, hvis du drikker 5 kopper stærk jordemoder-kaffe. Muskelcellerne øger deres krampetilstand, så hænderne ryster og pulsen stiger.
Der sker nemlig det, at kaffe (og vanddrivende medicin) smider magnesium ud, og så står calciumkanalerne åbne, hvorved den store mængde calcium uden for cellerne vil strømme ind gennem disse kanaler.
Det er også derfor, at mange mennesker på vanddrivende medicin, har problemer med lægkramper om natten. Magnesium er et glimrende middel mod lægkramper.

Hvis der kommer øget krampetilstand i de små, glatte muskelceller omkring de små arterier (arterioler), så vil arteriolerne trække sig sammen, modstanden i dem blive større, og blodtrykket vil stige.  Så går man til læge, og han vil evt. ordinere medicin for at sænke blodtrykket. En af de typer medicin, man bruger til at sænke blodtrykket, hedder ”calcium-kanal-blokkere”.  De blokerer nemlig calcium-kanalerne i cellevæggen. –Præcis den funktion, som magnesium har. Magnesium er nemlig naturens egen calcium-kanal-blokker.

Magnesium er afgørende for funktionen af mere end 300 enzymer i kroppen og også bundet til musklernes energi-enhed. Man ser således ofte udtalt magnesium-mangel hos eliteidrætsudøvere og folk, som træner hårdt.

Husk magnesium sammen med calcium

Lad mig nu vende tilbage til det, jeg startede med, nemlig de mange mennesker, som tager caliumtilskud uden at tage magnesium samtidigt.

Det er jo ofte fordi man gerne vil forebygge eller behandle knogleskørhed, at man – ofte lægeordineret – tager calcium med D-vitamin. Dette kan være ret problematisk, for hvis man mangler magnesium, så vil calciumkanalerne stå åbne, som jeg har nævnt ovenfor. Herved strømmer calcium fra væsken mellem cellerne og i blodet ind i cellerne i det bløde væv, altså muskler, hud, bindevæv, organer o.s.v. Og her er der god plads til meget calcium, for det er jo langt størsteparten af kroppen.

Herved falder blodets koncentration af calcium, og det registreres så biskjoldbruskkirtlerne begynder at producere PTH (ParaThyreoideaHormon), for at finde calcium, som hurtigt kan frigøres til blodet, så niveauet kan blive normalt igen. Den kalk finder PTH i knoglerne, og efterhånden som den proces har stået på nogle år, så falder knogletætheden, og vil gradvist med tiden føre til knogleskørhed.
Derfor er det vigtigt at tage magnesium samtidigt, for at forhindre, at calcium strømmer ind i cellerne i det bløde væv.

Så calcium og magnesium er begge ekstremt vigtige mineraler for mange processer i kroppen og skal eksistere side om side i en fin balance.

Begge skal tages i den daglige kost, specielt grøntsager, og hvis det ikke er nok, så må man supplere med tilskud.

Hvornår skal de så tages?

Ideelt set, tager man calcium om morgenen og magnesium om aftenen.

Men men men.

Det ideelle er ofte det muliges værste fjende. Og det er vigtigere at man får det, end at man ikke får det, fordi det er for besværligt. Derfor anbefaler jeg gerne, at man tager det sammen. Så husker man det.

Claus Hancke, formand for Vitalrådet

 

Spirulina

art-spirulina2[1]

Enhver, der tager tilskud af vitaminer og mineraler, ved, hvor vigtige de er for sundheden og et langt liv. Et vitamin/mineral præparat indeholder typisk ca. 20 næringsstoffer, som er vigtige for at opretholde kroppens væv og omdanne føden til energi. Men ernæring handler om andet og mere end om vitaminer, mineraler og kalorier.

Forskerne har opdaget tusinder af “semi-essentielle” næringsfaktorer i planteføde, som beskytter imod sygdomme. Den eneste måde, man kan være sikker på at få nok af disse vitale stoffer – de såkaldte phytonæringsstoffer – er at spise fuldværdige, næringsrige fødemidler. Blandt de bedste er de “grønne fødemidler”, der indeholder klorofyl, carotener og andre immunstimulerende og afgiftende bestanddele, som broccoli, grønkål, rosenkål, hvedegræs, byggræs og en mikroskopisk plante, der rangerer blandt de mest koncentrerede fødemidler på jorden – spirulina.

Hvad er spirulina?
Spirulina (Arthrospira platensis) er en encellet ferskvandsplante, som vokser vildt i søer og dyrkes i damme. Spirulina betyder “lille spiral” og beskriver planten, som den ser ud under mikroskop. Denne uanseelige plante er basis for fødekæden, der leverer alle de næringsstoffer, som er nødvendige for at opretholde livet i vandmiljøet. Videnskabsfolk definerer den som et enkelt kulbrinte, skabt direkte af fotosyntese, samvirket mellem sollys og vand. En tidlig spirulina-forsker kaldte den “indfanget lys”. Blå-grønne alger som spirulina var de første livsformer, som dukkede op på jorden for 3,5 milliarder år siden og producerede ilt, hvad der tillod højere former for liv at udvikle sig.
Historisk set blev vild spirulina brugt som et fødemiddel af aztekerne i Mexico for omkring 500 år siden. I Mellemamerika viser arkæologiske undersøgelser, at mayerne kan have brugt kunstige damme til dyrkning af spirulina. Man har også spekuleret på, om manna, den guddommelige føde, som israelerne på mirakuløs vis fandt på klipper, kan have været tørret spirulina. I dag bruges spirulina af mange mennesker som et koncentreret næringsmiddel.

Spirulina er superføde
Gram for gram indeholder spirulina mere jern end spinat, mere calcium end mælk, mere betacaroten end gulerødder og mere protein end bøfkød. Den er sammensat af omkring 60 procent protein, der giver 18 af de 22 kendte aminosyrer, herunder alle de 8 essentielle i et balanceret forhold. Det gør spirulina til et fuldværdigt vegetabilsk protein af høj kvalitet.
Spirulina indeholder en mængde vitaminer. En portion på 3 gram (1 theskefuld, eller ca. ti 320 mg kapsler) indeholder 6.000 i. e. betacaroten – næsten dobbelt så meget som ADT (den anbefalede daglige tilførsel). Der findes også betydelige mængder B vitaminer: en spiseskefuld indeholder 1,5 gange mere niacin og 3,7 gange mere kalium end ½ kop brun ris. Spirulina er særlig bemærkelsesværdig ved at indeholde B12 – det vitamin, som det er mest vanskeligt at få fra vegetabilske kilder. Okselever mentes tidligere at være den rigeste kilde til dette sjældne vitamin, men spirulina indeholder 250 procent mere end okselever.

De vande, som spirulina foretrækker, er så koncentrerede med hensyn til mineraler, at ingen andre mikroorganismer kan vokse i dem. Algen trives i meget alkalisk vand og optager store mængder af alkaliske mineraler i sin cellestruktur. Mineraler, som er organisk bundet til fødemidler, kaldes chelerede mineraler, og til forskel fra uorganiske former (fra klipper eller malm) optages de nemt af kropsvævet. Alkaliske fødemidler hjælper med til at udligne syreholdige emner som kaffe, sukker, alkohol og kød.
Speciel for spirulina er den bløde cellevæg, der gør næringsstofferne særligt biotilgængelige. Mange vegetabilske fødemidler har deres næringsstoffer kapslet inde i hårde, fiberholdige cellevægge, som nødvendiggør kogning eller lignende for at gøre dem optagelige af kroppens væv. Men spirulina kan fordøjes og optages med en ringe indsats fra organismens side, således at næringsoptagelsen og energivirkningen hurtigt indtræder. Dette er vigtigt for ældre og underernærede mennesker, der ofte ikke har en effektiv fødeoptagelse og derfor rammes af fejl- eller underernæring.
Fedtindholdet i spirulina er lavt – mellem 4-7 procent – for det meste i form af den essentielle fedtsyre linolensyre og gamma linolen syre (GLA). GLA er nødvendig for at producere en familie af lokale, kortlivede, hormonagtige bestanddele, kaldt prostaglandiner, som kontrollerer hvert eneste organ i kroppen. Skønt sunde voksne selv kan danne GLA i kroppen, kan de alligevel komme til at mangle stoffet, hvis de har leverproblemer eller mangler bestemte, vigtige næringsstoffer. Da prostaglandiner er involveret i en mængde fysiologiske processer, kan et underskud af GLA bidrage til en række tilsyneladende ikke forbundne lidelser, herunder hjerteanfald, for højt blodtryk, artritis, allergier, astma, menstruationskramper, migræne, ufrugtbarhed, grøn stær og måske cancer.
Mikroalgen er også læsset med klorofyl, pigmentet, som giver planten dens dyb-grønne farve og høje næringsværdi. Klorofyl betragtes som et rensende og afgiftende phytonæringsstof, der også er lindrende og helbredende, tænk på det som en indre deodorant, der virker som en magnet ved at trække toksiner ud af kroppen. Klorofyl er planternes grønne “blod”, og faktisk er det meget lig vort eget blod. Dets molekylestruktur kommer tæt op ad hæmin, pigmentet, som sammen med protein danner hæmoglobinet. Klorofyl har magnesium i sin kerne, hvad der giver det en grøn farve, mens blod har jern og dermed en rød farve. Spirulina indeholder også et unikt blåt pigment kaldt phycocyanin, der har både magnesium og jern i sit center. Ikke overraskende har spirulina en velgørende virkning på anæmi, formentlig på grund af dets blå-grønne pigmenter og biotilgængelige jern.

Spirulina og immunitet
Ny forskning har identificeret phytonæringsstoffer i spirulina, som styrker immunsystemet. Det amerikanske National Cancer Institute har fundet frem til, at sulfolipider og glykolipider, der udgør en del af fedtindholdet i blå-grønne alger, er “bemærkelsesværdige aktive” over for AIDS virus i reagensglas eksperimenter. Disse stoffer synes at hindre virus i enten at hæfte sig til eller gennemtrænge celler og på denne måde forebygge mod virusinfektion. I en japansk undersøgelse fandt forskerne, at en sulfatpolysaccharid (en type kulhydrat) i spirulina, kaldt calcium spirulan, virkede hæmmende på en gruppe virus, herunder HIV-1, influenza-, forkølelses-, fåresyge-, mæslinge- og herpesvirus.
Dyreforsøg viser, at spirulina begrænser væksten af orale cancersvulster. Forskerne har den teori, at den store mængde carotener i spirulina kan hindre cancer i at udvikle sig ved at stimulere en immunreaktion, som selektivt ødelægger udviklingen af ondartede celler.
En undersøgelse med mennesker, som har tiltrukket sig megen opmærksomhed, blev foretaget af indiske forskere. Forsøgspersonerne var 60 skråtyggere med begyndende cancerlæsioner i munden. Når 45 procent af patienterne fik 1 gram spirulina hver dag, oplevede de en komplet tilbagegang af symptomerne. En kontrolgruppe på 43 mennesker viste kun en 7 procent reduktion af symptomerne. Alle deltagere fortsatte med at tygge tobak under undersøgelsen.

Andre fordele
Spirulina er den mikroalge, som der er blevet forsket mest i undersøgelser i de sidste 20 år viser, at den er gavnlig ved mange helseproblemer, herunder hjertesygdomme og fedme. Kliniske undersøgelser beviser, at indtagelse af flere gram spirulina kan sænke kolesterolniveauet.
I andre undersøgelser har man konstateret et vægttab sammen med forbedrede kolesteroltal. Tager man spirulina før måltiderne, opnår man en større mæthedsfornemmelse og har mindre trang til søde sager. Stærk trang til bestemte ting er ofte et tegn på underernæring.
Spirulina er et ideelt tilskud under fastekure, eftersom den giver energi og bistår ved afgiftningsprocessen uden at bebyrde fordøjelsen. Den understøtter også mavefunktionen ved at undertrykke sygdomsfremkaldende bakterier og gærstammer. Spirulina er desuden et oplagt valg som overlevelseskost for rygsæk- og sportsfolk. 

Kilde: (Let’s Live, a-o, 1998 Larry Switzer: Unik-Spirulina, Helse- og Sundhedsforlaget, ISBN 87-88477-02-9).

 

 

 

Alvorlig syg af HPV vaccinen

HPV-3[1]Læger: En ud af 500 piger bliver alvorligt syg af at få HPV-vaccinen

Antallet af piger, der er blevet syge efter at fået HPV-vaccinen, stiger voldsomt og er nu langt større end først antaget, advarer Danmarks førende læge på området.

Langt flere piger end først antaget er blevet alvorligt syge efter at have fået HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft.

Et realistisk bud er nu, at en ud af 500 piger – eller 1.000 ud af de af de cirka 500.000 vaccinerede – oplever alvorlige bivirkninger.

Sådan lyder det fra Jesper Mehlsen, overlæge på Synkopecenteret på Frederiksberg Hospital.

– Det er kommet som en overraskelse for os, for vi havde i første omgang skudt på, at det var en ud af 10.000. Det er nok snarere en ud af 500, siger Jesper Mehlsen, der driver et af de fem regionale HPV-centre, som åbnede 1. juni, og han skal stå i spidsen for at koordinere arbejdet på tværs af landet.

Jesper Mehlsen, som selv har været med til at forske i HPV-vaccinen og selv har vaccineret 3.000 piger, erkender, at argumenterne for at bruge den begynder at tynde ud.

– Den der vægtskål, der hedder, hvad vi forebygger, og hvad omkostningerne er, begynder at bevæge sig nedefter. Det skal man være opmærksom på, siger Jesper Mehlsen, som i øjeblikket har fået henvist 360 piger til undersøgelse

Også praktiserende læge Stig Gerdes frygter, at flere tusinde danske piger formentligt er blevet syge af HPV-vaccinen.

– Det vil desværre ikke komme bag på mig, hvis vi ender med at nå op på, at vi har adskillige tusinde, som er blevet syge. Jeg er selv holdt op med at vaccinere for et par år siden, siger Stig Gerdes, som har vaccineret cirka 100 patienter.

– Mere end en håndfuld af dem er blevet syge efter vaccinen. Flere af dem meget, meget alvorligt og helt ødelæggende, siger han.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), der selv stod i spidsen for at få hpv-vaccinen, Gardasil, indført i Danmark tilbage i 2008 siger nu til metroxpress, at hun vil have den afskaffet.

– At vi har så mange, måske op til 5.000 unge piger, som lige pludseligt bliver så syge, må have den konsekvens, at vi simpelthen stopper vaccinen. Jeg var den første, som sagde et stort ‘ja’ til den, men nu vil jeg også være den første til at afskaffe den, for vi politikere må tage ansvar for, at vi har indført den. Ikke mindst i lyset af, at vi jo rent faktisk slet ikke har nogen behandlingsmuligheder at tilbyde de allermest syge, siger hun.

TV-lægen chokerer: Nej til kemoterapi

Af Torben Bagge

– Hvis jeg får kræft, vil jeg nægte at modtage almindelig behandling med kemoterapi. Jeg mener, behandlings-resultaterne er for dårlige. Og at alt for mange dør af selve behandlingen.

Carsten Vagn-Hansen, kendt radio- og tv-læge, provokerer med dette standpunkt i en ny bog om kræftbehandling, som udkommer nu.2324860-krfthoved-carsten-vagn-hansen[1]

Tv-lægen mener, at kemoterapi i medierne ofte fremstilles i et alt for rosenrødt lys over for patienterne:

– Det er jo indlysende, at det er en dårlig idé at angribe og ødelægge kroppens immunsystem, der er vores bedste aktiv i kampen mod de kræftceller, der hele tiden opstår i kroppen, også hos raske mennesker. Giften rammer jo ikke kun kræftcellerne, men også de raske celler. Der er meget, der nu tyder på, at man kan leve længere og bedre uden behandling, hvis man får kræft, siger han i bogen ‘Kræft er ikke nogen sygdom’, der udkommer på forlaget Hovedland.

Kemo giver begrænset udbytte

I bogen, der er skrevet af den tysk-amerikanske læge og kræftforsker Andreas Moritz, fremlægges nye forsknings-resultater, som viser et begrænset udbytte af kemobehandlingen.

Kun mellem to og fire procent af de kræftramte, som behandles med kemo på verdensplan, kan senere erklæres raske.

– Undersøgelser viser, at kræftpatienter, som afslår kemoterapi og strålebehandling, i virkeligheden lever op mod fire gange længere end behandlede kræfttilfælde, skriver kræftforskeren.

Samtidig med at behandlingen ser ud til at svigte i mange tilfælde, indeholder bogen omvendt det positive budskab, at meget kræft forsvinder spontant, helt af sig selv – uden nogen som helst behandling.

Producerer kræftceller under stress

– Der går ikke en dag, uden at kroppen fremstiller millioner af kræftceller. Nogle mennesker, som midlertidigt er under alvorlig stress, producerer flere kræftceller end normalt og danner klynger af kræftceller, som forsvinder igen, når personen får det bedre, siger Andreas Moritz, der i sin bog fremlægger en teori om, at kræft hovedsagelig opstår, fordi celler ikke får ilt og næring nok og derfor må leve af kroppens affaldsstoffer.2324860-krfthoved-carsten-vagn-hansen[1]

Læger tør ikke tage influenzavaccine

Lægerne på Rigshospitalet afviser selv at lade sig vaccinere mod influenza, fordi de frygter bivirkningerne. Nye tal fra Lægemiddelstyrelsen peger på en stribe alvorlige bivirkninger – blandt andet dødsfald.

Freja Bech-Jessen og Kaare Skovmand

Bivirkninger

Der udføres årligt omkring 700.000 influenzavaccinationer i Danmark.
En ny opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen viser, at der foreligger 258 skriftlige indberetninger om bivirkninger ved influenzavaccination omfattende 367 enkelttilfælde.th[9]
På markedet findes i dag kun vaccinerne Vaxigrip og Influvac, der tegner sig for henholdsvis 107 og 163 af indberetningerne om bivirkninger.
De to præparaters bivirkninger omfatter ud over dødsfald kvalme, brystsmerter, influenzaagtig sygdom, bronkitis, podagra, ledsmerter, svimmelhed, talebesvær, synsforstyrrelse, hukommelsestab og nervebetændelse.

Dødsfald, lammelser og nerveforstyrrelser. Bivirkningerne ved at lade sig vaccinere mod influenza er sjældne, men kan være alvorlige. Så alvorlige at lægerne på Neurologisk afdeling på Rigshospitalet sidste år valgte at trodse ledelsens opfordring om at vaccinere hospitalets ansatte.
På afdelingen har man ikke taget stilling til, om man vil tage imod tilbuddet i år. Men overlæge Peter Arlien-Søborg regner med, at lægerne vil holde fast i sidste års beslutning og sige nej igen.

»Vi har set patienter med så alvorlige bivirkninger, at vi vurderer, at det ikke er risikoen værd for at spare et par sengedage«, siger han.

Tvivlsom vaccine

Der var flere bivirkninger ved den gamle vaccine, men også ved den nye har lægerne på Neurologisk afdeling set bivirkninger som for eksempel lammelser og nerveforstyrrelser. I nogle tilfælde er der tale om forbigående symptomer, men i andre tilfælde bliver lidelsen kronisk.

Politiken har tidligere kunnet fortælle, at influenzavaccinen, ifølge en omfattende undersøgelse, kun virker med 25 procent på raske mennesker.

Peter Arlien-Søborg understreger, at svagelige ældre og kronisk syge bør følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lade sig vaccinere.

»Men der kan være tale om så ubehagelige bivirkninger, at sunde og raske mennesker, der sjældent bliver alvorligt syge af en influenzavirus, ikke bør løbe den risiko, der er ved vaccinationen«, siger han.

Seks dødsfald

Er det ikke bare jer, der er lidt hysteriske, fordi det netop er jer, der ser de få tilfælde med alvorlige bivirkninger?

»Jo, det kan du godt sige, men på den anden side, vil vi meget nødigt risikere de bivirkninger, for vi ved, hvor alvorlige de er. De kan simpelthen ikke sammenlignes med det, man risikerer ved influenza. De har en helt anden sværhedsgrad«.

En ny opgørelse, som Lægemiddelstyrelsen har fortaget, viser, at der totalt er indberettet 367 tilfælde af bivirkninger efter vaccinationer mod influenza her i landet. Listen omfatter vidt forskellige bivirkninger – fra almindelig rødmen over abort til delvis lammelse, åndedrætssvigt og pludselig død.

Flere af præparaterne er ikke længere på markedet – tilbage er kun Vaxigrip og Influvac, hvoraf sidstnævnte benyttes af Danske Lægers Vaccinations Service. Disse to præparater tegner sig for 270 af indberetningerne.

 

Totalt er der i Danmark til dato indberettet seks tilfælde af ‘pludselig død’ efter vaccination – et efter vaccination med Vaxigrip og to efter Influvac. To ældre midler, Fluzone og DUPHAR står noteret for henholdsvis et og to dødsfald.

Ifølge sektionschef i Lægemiddelstyrelsen, Margit Handlos, kan man dog ikke uden videre konkludere, at de pågældende dødsfald rent faktisk er forårsaget af netop vaccinen. Sikkert er det imidlertid, at de pågældende døde, efter at være blevet vaccineret mod influenza, siger Handlos.

Ifølge Else Smith, overlæge og leder af Center For Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, forekommer de alvorlige bivirkninger så »ekstremt sjældent«, at styrelsen finder det unødvendigt, at fraråde vaccinen til sunde og raske mennesker:

»Det er bivirkninger, vi normalt ikke oplyser om, for hvis vi skulle ud i de sjældenheder, så ville vi som mennesker ikke kunne foretage os noget«.