03. juni 2014: Latteraften med Else Bie

“Slip latteren løs, den giver fornuften en chance”   Dario Fo

LATTER – en kompetence i hverdagen

Der bliver sat gang i lattermusklerne når Else Bie holder foredrag om, hvordan vi kan bruge smil, latter og humor som kompetencer i vores travle hverdag. Latter fremmer innovative dyder som kreativitet, fantasi og nysgerrighed. Det er vigtigt at få det gode grin og den hjertelige latter sat på dagsordenen såvel i privatlivet som i virksomhederne. Ikke kun for sjov, men for at fremme livskvaliteten, arbejdsglæden og den fysiske og psykiske trivsel.

Latter og humor er vigtige elementer i al samvær, samarbejde og kommunikation.Else 8_1_1 (2)

Det gode grin har en kæmpe effekt på vores trivsel. Det påvirker måden vi takler forskellige situationer, hvilke ressourcer vi er i kontakt med og hvilken arbejdsindsats vi yder. Når vi ler producerer vi vores egen naturlige lykkepille og opbygger en større psykisk robusthed. Vi bliver mindre stressede når vi ler og det viser sig, at når vi ler mere øger vi vort immunforsvar og forbedrer vores helbred.

Else Bie krydrer sine foredrag og workshops med sjove billeder og humoristiske kommentarer, og der er ideer til, hvordan man får mere latter ind i sin hverdag, også i krisetider, hvor der ikke nødvendigvis er noget at le af.

Else Bie er happymanager og foredragsholder og arbejder med at øge trivsel og arbejdsglæde og mindske stress og sygefravær. Hun er uddannet psykoterapeut, trivselskonsulent og lattercoach og sætter fokus på, hvordan vi selv kan gøre en forskel for at få en sundere og sjovere hverdag. Happymanager Else Bie, BIE Happy Www.biehappy.dk elsebie@elsebie.dk +45 20464750

”Et smil gør det svært at være sur ret længe ad gangen”

 Praktiske oplysninger

Dato: 03. juni 2014

Sted: Heilpraktikken. Sæteren 3, Kolding

Tider: Fra kl.19.00 til kl.21.00

Tilmelding: På telefon 7554 0233 eller på E-mail: info@heilpraktikken.dk

Medbring: Dig selv og et åbent sind

Pris: kr. 100,00- incl. kaffe/te og lidt sødt